En notatskabelon bestemmer, hvilke afsnit notatet får og i hvilken rækkefølge, og giver en instruktion til hvert afsnit. Skabelonen står ved siden af de notattyper, du har i forvejen.

Opret en skabelon

  1. Gå til Indstillinger → Notatskabeloner, og vælg Ny skabelon.
  2. Start fra bunden eller fra en færdig struktur, og tilføj de overskrifter, notatet skal have.
  3. Gem skabelonen.

Beskriv hvert afsnit

Skriv en kort instruktion til hvert afsnit. Et eksempel: under en overskrift som Plan kan der stå "hvad I aftalte, og hvornår I ses igen".

Du kan også vælge, hvordan notatet skrives, fx som punktliste, og hvor langt det skal være. Notaterne skrives på dansk indtil videre, så skriv overskrifter og instruktioner på dansk.

Til dig selv eller hele klinikken

En skabelon på brugerniveau er kun din. Gemmer du den på klinikniveau, kan alle i klinikken bruge den, og I arbejder ud fra samme struktur.

Brug skabelonen i konsultationen

Når du starter en konsultation, står skabelonen i listen over notattyper. Du læser og godkender notatet som altid.

Notattyperne udvikler sig løbende

Eksemplerne her viser, hvordan funktionen virker. Hvilke notattyper og muligheder du ser, afhænger af din faggruppe og din pakke - Clinic BASIC, Clinic CORE eller Clinic PRO - og vi tilføjer nye løbende.

Læs mere i guiden om at vælge notattype. Kan du ikke finde Notatskabeloner under Indstillinger, så tag fat i os.